Kære Gæster og Venner
Fra det altid smukke Tåsinge, ude fra det yderste af Vindebyørevej – fra hele holdet på Restaurant & Cafe Øret takker vi alle tøsinger, syd fynboer, campister og stamkunder som vi har haft den glæde at servicere her i vores anden sæson. Vi er glade for I valgte at lægge vejen forbi “Øret” og håber at se jer igen.
Vi har haft en fin og travl sommer som igen har oversteget vores forventninger. I den forbindelse beklager vi over for de som ikke har kunne få plads. Nu er den stille tid kommet, fra d. 18. oktober og frem til d. 1. april 2021 holder vi lukket.
Særlige arrangementer afholder vi som oplyst på vores sociale medier. Private sammenkomster kan bookes vinteren igennem. Vi hjælper meget gerne vores gæster med at holde den mørke tid lysere; bevare den gode kontakt til jer, sørge for lækker mad, gode vine og hyggelig atmosfære.
Følg med på vores hjemmeside eller facebook og se hvad der sker i vintermånederne. Kontakt os hvis vi kan hjælpe med arrangementer.
Med kærlig hilsen
Houda og Bjarne
Cafe & Restaurant Øret, Vindebyørevej 50, Tåsinge, 5700 Svendborg
Tlf. 2290-3132 e-mail: cafeoret@gmail.com